Find kilder: “Trustee model for repræsentation” – nyheder · aviser · bøger · scholar · JSTOR (januar 2011) (Lære, hvordan og hvornår for at fjerne denne skabelon besked)
forvalteren model for repræsentation er en model af et repræsentativt demokrati, ofte i kontrast til den uddelegere model for repræsentation. I denne model vælger vælgere deres repræsentanter som trustees for deres valgkreds. Disse ‘trustees’ har autonomi til at overveje og handle som de finder passende, i deres egen samvittighed, selvom det betyder at gå imod de udtrykkelige ønsker fra deres bestanddele., I modsætning hertil forventes repræsentanten i delegatmodellen at handle strengt i overensstemmelse med deres vælgeres overbevisning.
denne model blev formuleret af Edmund Burke (1729-1797), en irsk parlamentsmedlem og filosof, der modsatte den delegerede repræsentationsmodel. I trustee-modellen argumenterede Burke for, at hans adfærd i Parlamentet skulle informeres af hans viden og erfaring, så han kunne tjene offentlighedens interesse., Ja, som han udtrykte det, “hans upartiske mening, hans modne dom, hans oplyste samvittighed, han burde ikke ofre til dig, til nogen, eller til nogen sæt af mennesker, der lever. … Din repræsentant skylder dig, ikke kun hans branche, men hans dom; og han forråder i stedet for at tjene dig, hvis han ofrer det til din mening”. I det væsentlige overvejer en administrator et spørgsmål, og efter at have hørt alle sider af debatten udøver deres egen dom i at træffe beslutninger om, hvad der skal gøres., “Du vælger faktisk et medlem; men når du har valgt ham, er han ikke medlem af Bristol, men han er medlem af Parlamentet”. (Burke, 1774). Han fremsatte disse udtalelser umiddelbart efter at være blevet valgt, og efter at hans kollega havde talt for, at tvangsinstruktioner blev givet til repræsentanter; Burke kunne ikke returneres ved det næste valg.
John Stuart Mill også forkæmpede denne model. Han sagde, at mens alle enkeltpersoner har ret til at blive repræsenteret, er ikke alle politiske meninger af samme værdi., Han foreslog en model, hvor vælgere ville modtage stemmer i henhold til deres uddannelsesniveau (dvs.personer med grader, der modtager flest stemmer, og arbejderklassefolk, der modtager færrest).