Mangler døde af livmoderhalskræft i 1951, men hendes celler er stadig bliver brugt i den medicinske forskning i dag.,
Henrietta Mangler og hendes “udødelige” celler, som har været en fast bestanddel i den medicinske forskning samfund i årtier: De hjalp med at udvikle polio-vaccine i 1950’erne; de rejste til rummet for at se, hvordan celler reagerer i nul tyngdekraft; de selv hjalp til med at producere en vaccine og reducere HPV-infektioner—og senere tilfælde af livmoderhalskræft hos piger og kvinder.,
men mangler aldrig vidste om hendes bidrag til medicin. I virkeligheden, hendes rigtige navn var stort set ukendt for både de medicinske samfund og offentligheden, indtil det blev lækket i 1970’erne, ifølge en 2010-Smithsonian Magazine interview med Rebecca Skloot, forfatter til bogen den Udødelige Liv Henrietta Mangler. Selv da, der Mangler, begyndte at få noget af den opmærksomhed hun fortjente efter Skloot udgivet sin bog i 2010, og Oprah Winfrey hjulpet executive producere en HBO film i 2017 om Mangler og hendes familie ‘ s søgen efter svar.,bortset fra at Lacks ‘ celler er et af de vigtigste værktøjer i moderne medicin, er hendes historie vigtig af en anden grund: det er et blændende eksempel på racisme—omend mere skjult end udadtil fordomsfulde handlinger—i medicin generelt. I hendes 2010 intervie.Skloot said Lacks’ historie er et godt eksempel på behovet for at huske, at der er mennesker bag vigtige opdagelser, og at de fortjener anerkendelse og respekt. Her er hvad du behøver at vide om Lacks, hendes celler og hendes families historie.
hvem var Henrietta mangler?,
mangler var en sort kvinde, en mor til fem børn og en tobaksbonde i det sydlige Virginia. I 1951, 30 år gammel, besøgte hun Johns Hopkins Hospital i Baltimore, Maryland med vaginal blødning, ifølge Johns Hopkins Medicine. Hun blev undersøgt af en gynækolog, der opdagede en ondartet tumor på hendes livmoderhals og diagnosticerede hende med livmoderhalskræft. Mangler døde af sygdommen 10 måneder senere på 31 år gammel, og blev begravet i en umarkeret grav.,
i Løbet af sin tid på Johns Hopkins, Mangler gennemgik radium-behandlinger til hende kræft (en mulighed, der ikke længere skal bruges), men det er ikke det hele, Mens de Mangler, der var der, en læge tog et stykke af hendes tumor uden at fortælle hende, som derefter blev sendt til laboratoriet af Dr. George Gey, kræft og virus forsker også på Johns Hopkins. Hvorfor? Dr. Gey og hans medforskere havde forsøgt at dyrke væv i kultur i årevis med prøver fra forskellige patienter, men en gang ud af kroppen døde cellerne Dr. Gey hurtigt i sit laboratorium—det vil sige, indtil Lacks’ celler kom sammen., Ingen ved hvorfor, men Lacks celler døde aldrig-i stedet voksede de på ubestemt tid og fordoblede hver 20-24 timer og blev kaldt “udødelig.”
der Mangler celler—døbt HeLa celler af forskerne til at skjule deres oprindelse—blev den første celler til at vokse uden for den menneskelige krop i kultur, og ville gå videre til at blive den “mest produktive og udbredt menneskelig celle linje i biologi,” ifølge The New York Times, alt dette var uden Mangler er familiens informeret samtykke. I 1971 fik verden først kendskab til hendes bidrag til lægevidenskaben, efter at Dr., Gey ‘s kolleger har offentliggjort en artikel i et medicinsk tidsskrift med Mangler’ s navn i det—og to år senere, pr Gange, Mangler i sin egen familie lærte af hendes bidrag efter en af Mangler ‘ s døtre-in-law havde middag med en veninde, hvis mand var en kræftforsker.
RELATERET: Hvad er sundhedsmæssige forskelle? Hvorfor er det vigtigt at kæmpe for sundhedsmæssig egenkapital-især lige nu
hvordan bidrog Henrietta Lacks HeLa-celler til medicin?,
fordi HeLa-celler kunne dyrkes kontinuerligt i laboratorier, begyndte forskere at stole stærkt på dem til deres eksperimenter, ifølge National Institutes of Health (NIH). HeLa-celler blev go-to human cellelinje for forskere, der arbejder laboratorier. På nuværende tidspunkt er det ikke længere den eneste udødelige cellelinje, men det er stadig den mest anvendte cellelinje inden for biomedicinsk forskning, der vises i mere end 110,000 videnskabelige publikationer, siger NIH.,
HeLa-celler er blevet brugt til bedre at forstå processerne bag cellevækst, differentiering og død for at forsøge at hjælpe forskere med at forstå en række sygdomme. De har også hjulpet med at tjene som grundlag for udvikling af moderne vacciner og er blevet brugt til at udvikle medicinske teknikker som in vitro-befrugtning, siger NIH. “HeLa-celler bidrog endda til HPV-vaccinen,” fortæller Jessica Shepherd, MD, en kvindes sundhedsekspert og ob-gyn i Te .as, sundhed. “De hjalp os med at forstå HPV og dets kræftfremkaldende celler., Det var utroligt, hvad vi kunne gøre.”
kræftforskning generelt—ikke kun for at forstå HPV og livmoderhalskræft—har også haft gavn af HeLa-celler. “En enorm mængde af, hvad vi ved om kræft og kræft biologi er direkte knyttet til brugen af Henrietta Manglende celler,” Nicole C. Woitowich, Ph.d., lektor direktør for Center for Reproductive Videnskab og videnskabelig assistent professor ved Northwestern University, fortæller Sundhed.,
og mangler’ celler er ikke kun blevet brugt i forskning—de bruges også til at uddanne forskere. “Jeg kan ikke fortælle dig antallet af forskere, jeg personligt kender, der har arbejdet med Henrietta Lacks’ celler,” siger Dr. .oito .ich. “Hun har også bidraget til uddannelse og uddannelse af tusinder af forskere i dette land . Det er ofte overset.”
relateret: 5 sorte mentale sundhedsressourcer til bekæmpelse af de skadelige virkninger af racisme
Hvad siger Henrietta Lacks historie om racisme i medicin?,
Mens der Mangler ‘ s HeLa celler har haft en stor indflydelse på den moderne lægevidenskab, er der stadig en del kontrovers i forhold til deres brug—nemlig at der Mangler celler blev både taget og yderligere bruges uden hendes samtykke, eller at hendes familie. Men der Mangler og hendes familie er ikke de eneste, der har lidt under denne behandling. “Dette er, hvad du vil se, når du ser på det medicinske samfunds historie,” siger Dr. Shepherd. “Hun er ikke det eneste tilfælde, hvor folks celler og kroppe bruges uden deres samtykke.”
Dr., Shepherd peger specifikt på den amerikanske Public Health Service syfilis-undersøgelse ved Tuskagee, hvor 600 sorte mænd—299, der havde syfilis, og 201, der ikke gjorde det— fik at vide, at de blev behandlet for at have “dårligt blod.”Undersøgelsen fortsatte i 40 år, og mændene med syfilis fik aldrig ordentlig behandling for deres sygdom, selv når den blev bredt tilgængelig. Samlet set var ” der mange eksperimentelle anvendelser af folks celler og sygdomme, der blev undersøgt hos afroamerikanere, at de aldrig fik at vide, hvad det blev brugt til,” siger Dr. Shepherd., “Det er et moralsk spørgsmål for så vidt angår, hvordan vi studerer, og hvordan vi går videre inden for videnskab og medicin.”
yderligere siger Dr. Shepherd, at det ikke er tilfældigt, at mangler også var en sort kvinde. “Folk er nødt til at forstå, at racisme ikke kun er et ydre udtryk for andres had for en anden person baseret på deres farve,” siger Dr. Shepherd. “Det er, hvordan det påvirker infrastrukturen i USA, og det invaderer i sundhedsvæsenet., Dette er en side af racisme, som folk har brug for at forstå—om det er mishandling af en patient på grund af deres farve eller mangel på sundhedsressourcer og adgang til en patient på grund af deres farve. Dette er et folkesundhedsspørgsmål.”
hvad angår brugen af mangler’ celler uden hendes tilladelse og viden og hendes familie,” ses dette som et af de mest ekstreme misbrug af det biomedicinske forskningsmiljø, ” siger Dr. .oito .ich. “Hendes celler blev bredt delt og blev derefter kommercialiseret og sælges stadig til dato., Jeg kan gå online nu og købe hendes celler— ” tilføjer hun-alt uden ejerskab af eller økonomisk kompensation for Lacks familie.
relateret: for læger og sygeplejersker af farve er racisme den medicinske trussel, der ikke forsvinder
Hvad sker der med Henrietta Lacks HeLa-celler nu?
I 2013, et hold tyske forskere sekventeret genomet af en HeLa celle linje og offentliggjort data, som NIH påpeger, havde potentialet til at afsløre private oplysninger om Mangler ‘ s efterkommere, herunder deres risiko for forskellige sygdomme., Familien mangler, sammen med forskere og bioetikere, protesterede mod, at informationen blev frigivet, og sekvensen blev fjernet fra det offentlige rum. Senere samme år nåede NIH en aftale med Lacks’ efterkommere, der tillod biomedicinske forskere kontrolleret adgang til hele genomdataene fra HeLa-celler, så længe Lacks-familien først kunne gennemgå applikationer til brug af dataene. Denne aftale indeholdt imidlertid ikke nogen form for finansiel kompensation.,
“HeLa-genomet er et andet kapitel til den uendelige historie om vores Henrietta mangler,” Henriettas barnebarn Jeri mangler Whhye, sagde i en pressemeddelelse i 2013. “Hun er en fænomenal kvinde, der fortsætter med at forbløffe verden. Familien mangler er beæret over at være en del af en vigtig aftale, som vi mener vil være til gavn for alle.”NIH har også oprettet et afsnit på sin hjemmeside, der er en “gennemsigtig, tilgængelig ressource” for at hjælpe folk med at forstå Lacks’ historie og hvad HeLa cells har opnået.,
de Fleste for nylig, i 2018, en advokat for den Mangler familien—specielt Mangler ‘ s søn, Lawrence Mangler, og hendes to børnebørn—meddelt, at hun planlagde at indgive et andragende i juli samme år, der søger værgemål Mangler celler for hendes familie, ifølge Washington Post. Christina J. Bostick, advokaten, der repræsenterer Lacks-familien, fortalte posten, at ingen havde fuldstændigt ejerskab af cellerne på det tidspunkt., “Jeg tror, at svaret er, at ingen lovligt ejer cellerne som en hel enhed,” sagde hun og bemærkede, at fordi cellerne kan købes på et åbent marked, tilhører ejerskabet køberen af de celler, de erhverver. Der er ingen yderligere oplysninger om resultatet af denne andragende, men Bostick fortalte The Post, at hendes overordnede mål var både at opnå værgemål for cellerne og for familiemedlemmer at blive kompenseret for yderligere overskud, som cellerne genererer.,
som det står, på trods af at Henrietta mangler at være et offentligt navn, tror mange i det medicinske samfund stadig, at hun og hendes familie ikke er blevet anerkendt nok til hendes bidrag til videnskaben. “Kommercialiseringen af denne familie er et problem,” siger Dr. .oito .ich. “Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke kan stoppe med at bruge HeLa-celler. Der er nok alternativer i dag, som vi helt ærligt skal overveje, om det er etisk at fortsætte med at bruge HeLa-celler.”I Sidste Ende Siger Dr., Wooito .ich siger, at det er vigtigt for det medicinske samfund at erkende, hvor dårligt det var at tage og bruge Lacks’ celler uden hendes samtykke. “Vi skal gøre det bedre. Dette kan ikke indstilles som standard,” siger hun. “Vi er nødt til, som et samfund, erkende, at vi gjorde dette, og det var forkert.”
for at få vores tophistorier leveret til din indbakke, tilmeld dig nyhedsbrevet Healthy Living.,
Alle Emner i Tankerne & Body
Gratis Medlemskab
Få ernæring vejledning, wellness-rådgivning, og sund inspiration direkte i din indbakke fra Sundhed