Mere end 160 sprog og dialekter, som tales af de Indfødte folk i Brasilien i dag. De er en del af de næsten 7.000 sprog, der tales i dag i verden (SIL International, 2009). Før portugisernes ankomst var det dog kun i Brasilien, at antallet sandsynligvis var tæt på 1.000.
i processen med kolonisering af Brasilien blev Tupinamb language-sproget, det mest udbredte langs kysten, vedtaget af mange kolonister og missionærer, undervist til indianere grupperet i missionerne og anerkendt som L .ngua Geral., I dag er mange ord af Tupi-Oprindelse en del af brasilianernes ordforråd.
ligesom Tupi-sprogene har påvirket portugiserne, der tales i Brasilien, sikrer kontakten mellem folk, at indfødte sprog ikke eksisterer isoleret og ændrer sig konstant. Ud over gensidige påvirkninger har Sprog indbyrdes fælles oprindelse. De er en del af sproglige familier, som igen kan være en del af en større division, den sproglige gren. Og ligesom sprog ikke er isoleret,er deres talere heller ikke., I Brasilien er der mange oprindelige folk og enkeltpersoner, der kan tale og/eller forstå mere end et sprog; og det er ikke ualmindeligt at finde landsbyer, hvor flere tunger tales.
at lære dette enorme repertoire at kende har været en udfordring for lingvister. At holde det i LIVE og godt har været målet for mange projekter med oprindelig skoleuddannelse.
for at vide, hvilke sprog der tales af hver enkelt af nutidens Brasiliens 227 oprindelige folk, få adgang til generel tabel.,
Træstammer og grene
Blandt de omkring 160 Indiske sprog, der tales i Brasilien i dag, nogle har mere tilfælles med hinanden end med andre, som afslører en fælles oprindelse og spredning processer, der fandt sted gennem årene.
eksperter på sprogkundskaber (lingvister) udtrykker ligheder og forskelle mellem dem gennem ideen om sproglige grene og familier. Brancher betyder sprog, hvis fælles oprindelse er meget gammel, og lighederne mellem dem er meget subtile., Blandt sprogene i den samme familie er lighederne på den anden side større, hvilket er resultatet af en adskillelse, der fandt sted for ikke så længe siden. Se eksempel på det portugisiske sprog:
I universet Oprindelige tungemål i Brasilien, der er to store grene – Tupi-og Makro-Jê – og 19 sproglige familier, der ikke har nok ligheder for at være inddelt i afdelinger., Der er også familier med en enkelt tunge, undertiden kaldet ‘isolerede sprog’, fordi de ikke har nogen lighed med noget andet kendt sprog.
meget få indfødte tunger er blevet undersøgt i detaljer i Brasilien. Derfor er den viden, der eksisterer om dem, konstant revideret.
Lær de brasilianske indfødte tunger at kende, grupperet i familier og grene, i henhold til klassificeringen foretaget af Professor Ayron Dall ‘ Igna Rodrigues., Det er en revision specielt lavet til ISA i September 1997 af de oplysninger, der offentliggøres i sin bog Línguas brasileiras – para o conhecimiento das línguas indígenas (São Paulo, Edições Loyola, 1986, 134 sider).
kilde abel om portugisisk sprog: Raquel F. A. Teixeira – “som línguas indígenas no Brasil”. I: en temática indígena na escola-novos subsidios para professores de 1º e 2º Gras, Brasília: MEC/ Mari / Unesco, arrangeret af Aracy Lopes da Silva og Luís Donisete Benzi Grupioni).,
Tupi branch
Tupi trunk sprog familier. Makro-Jê filial
Familier sprog gør tronco Makro-Jê Andre familier
Andre familier sproglige Flersprogethed
Tekst tilpasset fra RODRIGUES, Aryon DallIgna – Línguas brasileiras: for eller viden das línguas oprindelige., EDI EDI Loyes Loyola, S ,o Paulo, 1986.oprindelige folk i Brasilien har altid været vant til situationer med multilinguisme. Det betyder, at antallet af sprog, der tales af en person, kan variere. Der er dem, der taler og forstår mere end et sprog, og dem, der kan forstå flere, men er i stand til at tale bare et eller et par af dem.
det er således ikke sjældent at finde oprindelige samfund eller enkeltpersoner i situationer med bi-lingvisme, tri-lingvisme eller endda multi-lingvisme.,
i den samme landsby er det muligt at støde på personer, der kun taler det oprindelige sprog, andre, der kun taler portugisisk og andre, der stadig er tosprogede eller flersprogede. Generelt er sproglige forskelle ikke en hindring for oprindelige folk at forholde sig til hinanden og gifte sig med dem, udveksle genstande, deltage i ceremonier og deltage i klassen sammen., Et godt eksempel på det kan ses blandt de oprindelige folk i Tukano-sprogfamilien, der bosatte sig langs Uaup .s-floden, en af floderne, der danner Negro-floden, på begge sider af grænsen mellem Colombia og Brasilien.
blandt disse mennesker i Negro – flodbassinet taler mænd ofte mellem tre og fem sprog, eller endnu mere-nogle af dem taler otte eller ti. Derudover er sprog for dem elementer, der udgør deres personlige identitet. En mand skal for eksempel tale det samme sprog som sin far, det vil sige dele med ham den samme ‘sproglige gruppe’., Men han er nødt til at gifte sig med en kvinde, der taler et andet sprog, dvs.som tilhører en anden ‘sproggruppe’.
Tukano er således typisk flersproget, det være sig som folk, det være sig som enkeltpersoner. Deres eksempel vise, hvordan vi mennesker har evnen til at lære i forskellige aldre og af at beherske flere sprog, uafhængigt af graden af forskel mellem dem, og holde dem bevidst adskilt med blot en god social motivation til at gøre det.
Multilinguismen hos indianerne i uaup .s-regionen inkluderer ikke kun Sprog i Tukano-familien., Det involverer også i mange tilfælde tunger fra aruak-og Maku-familierne samt L .ngua Geral Ama .nnica eller Nheengatu, portugisisk og spansk.
i sammenhænge som det bliver undertiden et af sprogene det mest udbredte kommunikationsmiddel (hvad eksperter kalder lingua franca) og bruges af alle, når de er sammen, for at forstå hinanden., For eksempel, Tukano sprog, som hører til Tukano familie, har en privilegeret social position blandt de Østlige tunger af denne familie, fordi det er blevet den generelle sprog, eller lingua franca, af Uaupés område, og er det køretøj, der af kommunikation mellem mennesker, der taler forskellige sprog. Det har erstattet andre tunger-helt, i tilfælde af Arapa .o, eller næsten fuldstændigt, som i tilfældet med Tariana.
Der er tilfælde, hvor det er Portugisisk, der bruges som lingua franca., I nogle områder af Amazonas-Regionen, for eksempel, at der er situationer, hvor forskellige Oprindelige folkeslag og lokale befolkning taler Nheengatu, Amazonas Generelle Sprog, når de taler indbyrdes.
generelle sprog
da den portugisiske kolonisering af Brasilien startede, blev sproget for Tupinamb Indians-indianerne (af Tupi-grenen) talt i et stort område langs Atlanterhavskysten. Således blev Tupinamb.allerede i begyndelsen af det 16. århundrede lært af portugiserne, som på det tidspunkt var et mindretal blandt den oprindelige befolkning., Med tiden blev brugen af dette sprog, kaldet L .ngua Brasliclica – brasiliansk sprog-intensiveret og blev til sidst så udbredt, at det blev brugt af næsten hele befolkningen, der var en del af det brasilianske kolonisystem.
Et stort antal af kolonister kom fra Europa uden kvinder og endte med at have børn med Indiske kvinder, så Língua Brasílica blev mor tungen af disse afkom. Derudover inkorporerede Jesuit-missionerne dette sprog som et redskab til katekismen hos de oprindelige befolkninger., Far José de Anchieta – en stor personlighed i den tidlige Historie af Brasilien – offentliggjort i 1595 en grammatik kaldes Arte de Gramática da Língua mais usada na Costa do Brasil – Art af Grammatik af de Mest Udbredte Sprog på Kysten af Brasilien. Den første katekismus i L .ngua Brasliclica blev udgivet i 1618. En 1621 manuskriptet indeholder Jesuit ordbog Vocabulário na Língua Brasílica – Ordforråd i Língua Brasílica.,omkring anden halvdel af det 17.århundrede blev L .ngua bras .lica, allerede betydeligt ændret af sin nuværende brug af missionindianere og ikke-indianere, kendt som L .ngua Geral – generelt sprog. Men der fandtes, i virkeligheden, to Línguas Gerais i kolonitidens Brasilien: Paulista (fra São Paulo) og Amazônica (Amazonas). Det var førstnævnte, der har efterladt stærke mærker i det brasilianske populære ordforråd, der stadig er i brug i dag (navne på genstande, steder, dyr, fødevarer osv.), så meget, at mange mennesker forestiller sig, at’indianernes sprog var (kun) Tupi’.,
Paulista General Language
Paulista General Language havde sine rødder på sproget for Tupi-indianerne i S .o Vicente og den øvre Tiet River-flod, som adskiller sig noget fra det sprog, der blev talt af Tupinamb.. I det 17. århundrede var det det sprog, der blev talt af opdagelsesrejsende af det indre af kontinentet, kendt som bandeirantes. Gennem dem trængte Paulista General Langauge ind i områder, hvor Tupi-Guarani-indianerne aldrig havde været i, hvilket påvirkede det daglige sprog for mange brasilianere.,
Ama .onas generelle sprog
rodfæstet på det sprog, der blev talt af Tupinamb Indians-indianerne, udviklede dette andet generelle sprog først i Maranh Ando og par.i det 17. og 18. århundrede. Indtil det 19. århundrede var det det sprog, der blev brugt til katekisme og til portugisisk og Luso-Brasiliansk sociale og politiske handlinger. Siden slutningen af det 19.århundrede er Ama .onas L .ngua Geral også kendt som Nheengatu (ie ‘ engat = = ‘godt sprog’).,
på trods af de mange ændringer, Det har lidt, fortsætter Nheengatu med at blive talt i dag, især ved Negro-flodbassinet (uaup andS og i .ana-floderne). Udover at være modersmål for den lokale befolkning, det stadig fastholder karakteren af sprog for kommunikation mellem indianere og ikke-indianere, og mellem indianere af forskellige sprog. Det er også et redskab til etnisk påstand af folk, hvis sprog er gået tabt, såsom bar,, Arapa .o og andre.,
skole og skrivning
før etableringen af systematisk kontakt med ikke-indianere blev sprogene fra de oprindelige folk, der bor i Brasilien, ikke skrevet. Med udviklingen af projekter af skoleundervisning udtænkt for indianere har dette ændret sig. Dette er en lang historie, som rejser spørgsmål, der bør tænkes på og diskuteres.
lidt historie
historien om oprindelig skoleuddannelse viser, at skolegang generelt altid havde haft det mål at integrere de oprindelige befolkninger i det større samfund., Indiske tunger blev betragtet som den største hindring for en sådan integration. Skolens funktion var således at lære indianernes studerende at tale, læse og skrive på portugisisk.
først for nylig er nogle skoler begyndt at bruge oprindelige sprog i alfabetisering, da vanskelighederne med at lære eleverne at læse og skrive på et sprog, de ikke er bekendt med, såsom portugisisk, blev tydelige.,
selv i sådanne tilfælde, så snart eleverne lærte at læse og skrive, blev det oprindelige sprog ikke længere brugt i klasseværelset, da mastering af portugisisk var hovedmålet. Så det er klart, at skolen i denne situation har bidraget til svækkelsen, afskrivningen og som følge heraf forsvinden af oprindelige tunger.
oprindelige sprog i skolen
på den anden side kan skolen også være et element, der er i stand til at tilskynde og favorisere varigheden eller genoplivningen af oprindelige sprog.,
inddragelse af en oprindelig tunge i læseplanerne tilskriver det status som et fuldt sprog og svarer til det, i det mindste med hensyn til uddannelse, til det Portugisiske Sprog, en ret, der er nævnt i den brasilianske forfatning.
det er klart, at indsatsen i skolen for sproglig varighed og genoplivning har begrænsninger, fordi ingen institution alene kan definere et sprogs skæbne. Ligesom skolegang ikke var den eneste skyldige for svækkelsen og eventuelt tabet af indfødte tunger, har den ikke magt til alene at holde dem stærke og levende.,
for at det skal ske, er det nødvendigt, at hele det oprindelige samfund – og ikke kun lærerne – ønsker at holde sit traditionelle sprog i brug. Skolegang er således et vigtigt, men begrænset instrument: det kan kun bidrage til, at disse tunger overlever eller forsvinder.
Det portugisiske sprog i skolen
Mastering det portugisiske sprog i skolen er et af de redskaber, som de Oprindelige samfund har for at fortolke og forstå det retsgrundlag, der er i overensstemmelse livet i Brasilien, især dem, der refererer til de Oprindelige folks rettigheder.,
Alle dokumenter, der regulerer livet i Brasilianske samfund er skrevet på portugisisk: love – især Forfatningen -love, personlige dokumenter, kontrakter, titler, registre og vedtægter. Indianere er brasilianske borgere og har som sådan ret til at være bekendt med disse dokumenter for at blande sig, når det er nødvendigt, på ethvert område af landets sociale og politiske liv.,
For de Oprindelige folk, der bor i Brasilien, den portugisiske sprog kan være et instrument for forsvaret af deres juridiske, økonomiske og politiske rettigheder; et middel til at udvide deres egne kundskaber og menneskehedens; en anvendelse for dem at blive anerkendt og respekteret nationalt og internationalt i deres mangfoldighed, og en vigtig kanal for i forbindelse med hinanden og tage fælles politiske holdninger.,
indførelsen af skriftligt
Hvis mundtlige sprog i dets forskellige manifestationer, er en del af dagligdagen i stort set alle menneskelige samfund, men det samme kan siges med hensyn til skrevet sprog, da de aktiviteter, læsning og skrivning kan normalt kun udføres af folk, der var i stand til at gå i skole, og mens der findes gunstige betingelser for at indse, hvor vigtig den sociale funktioner af disse aktiviteter er.,
Således at kampen for oprettelsen af de Oprindelige skoler midler, blandt andre ting, der kæmper for retten af Indianerne til at læse og skrive i det portugisiske sprog, som gør det muligt for dem at forholde sig på lige vilkår med det omgivende samfund.
skrivning har mange praktiske anvendelser: i deres daglige liv udarbejder litterære mennesker lister til kommercielle udvekslinger, svarer til hinanden osv. Skrivning bruges også generelt til at registrere historien, litteraturen, den religiøse tro og viden om et Folk., Det er også et vigtigt rum for debatten om kontroversielle emner. I dagens Brasilien er der for eksempel mange tekster, der diskuterer emner som økologi, retten til adgang til jord, kvinders sociale rolle, mindretals rettigheder, kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes, og så videre.
skolen kan ikke sigte mod bare at lære eleverne at læse og skrive: det burde give dem betingelser for dem at lære at skrive tekster, der er tilstrækkelige til deres intentioner og til de sammenhænge, hvor de vil blive læst og brugt.,
fordelene oprindelige folk kan opnå ved at lære at læse og skrive på portugisisk er således meget klare: forsvaret af deres statsborgerskabsrettigheder og muligheden for at udøve dem og adgangen til andre samfunds viden.
men at skrive oprindelige sprog er på den anden side et komplekst spørgsmål, der skal overvejes, og hvis konsekvenser skal diskuteres.
funktionerne ved at skrive oprindelige sprog er ikke altid så gennemsigtige, og der er oprindelige samfund, der ikke ønsker at skrive deres traditionelle sprog., Generelt bliver denne holdning klar i begyndelsen af skoleuddannelsesprocessen: trangen og behovet for at lære at læse og skrive på portugisisk er klar, mens skrivning på oprindelige sprog ikke betragtes som så nødvendigt. Erfaringen viser, at denne opfattelse med tiden kan ændre sig, og brugen af skrivning på oprindelige sprog kan give mening og endda være ønskelig.,
Et argument mod den skriftlige brug af de Oprindelige sprog, er det faktum, at indførelsen af en sådan praksis kan resultere i indførelsen af den Vestlige livsform, som kan medføre nedlæggelse af en mundtlig tradition, og føre til udseendet af uligheder i samfundet, som for eksempel forskellen mellem dannede og udannede personer.,
men et stærkt argument for indførelsen af skriftlig brug af oprindelige sprog er, at at begrænse disse tunger til udelukkende mundtlige anvendelser betyder at holde dem i en situation uden prestige og med lav praktisk anvendelse, hvilket reducerer deres chancer for at overleve i nutidige situationer. Og at skrive dem betyder også, at disse sprog vil modstå de’ invasioner’, der er foretaget af portugisisk. Faktisk vil de selv invadere et stort sprogs rige og erobre et af dets vigtigste territorier.